Smarthome

Wemo laver videodørklokke til Apple HomeKit

Wemo Smart Video Doorbell kan kobles på Apple HomeKit og understøtter endda HomeKit Secure Video.

Wemo Smart Video Doorbell

Belkin har lanceret en ny, intelligent videodørklokke under Wemo-brandet. Wemo Smart Video Doorbell understøtter Apple Homekit Secure Video, så al kommunikation mellem dørklokken og dine enheder krypteres. Derudover får du mulighed for at skelne mellem mennesker, dyr, køretøjer eller pakker med Homekit Secure Video.

At den kan tilsluttes Apple HomeKit betyder blandt andet, at du kan få vist hvem der ringer på døren direkte på din fladskærm. Hvis du har tilsluttet et Apple TV.

Videodørklokken er udrustet med en 4 megapixel sensor med en betragtningsvinkel på 178°. Den har, naturligvis, også nattesyn, så den er brugbar i aftentimerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Videodørklokken kommunikerer med dit netværk via wifi – 2,4 og 5 GHz understøttes. Men i modsætning til eksempelvis Arlo Essential Video Doorbell Wire-Free eller Google Nest Doorbell har den ikke indbygget batteri, hvorfor den skal tilsluttes en strømkilde.

Selve ringeklokken er IP55-certificeret, hvilket betyder, at den snildt kan sættes udenfor, da den kan tåle både regn og rusk.

MERE OM SAMME EMNE:

Belkin lover også, at Wemo Smart Video Doorbell vil understøtte den nye Matter-standard, når den bliver klar.

Videodørklokken er blevet lanceret under CES-messen, men kommer først på markedet i februar eller marts. Den kan dog allerede forudbestilles i USA og Canada for 250 dollars. Det er omkring 1.650 kroner. Om og hvornår den kommer til Europa oplyses desværre ikke. Du kan læse mere om dørklokken på Belkins hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.