Fredag kunne konkurrenten PlayStation 5 forudbestilles, men i dag er det Microsofts tur. Klokken 09.00 tirsdag morgen åbnedes der for forudbestillinger af de to nye Xbox-konsoller Xbox Series X og den mindre Xbox Series S.
Ud over at købe konsollen kontant, kan man som noget helt nyt også købe konsollerne som en del af Xbox All Access og afbetale den over to år. Elgiganten er valgt som hovedpartner på Xbox All Access-løsningen, der koster 198 kroner om måneden for den lille Series S og 259 kroner for Series X-topmodellen.
Løsningen inkluderer to års abonnement på Xbox Game Pass Ultimate. Med Xbox Game Pass Ultimate får man ikke alene adgang til Xbox Live, men også mere end 100 spiltitler, der kan spilles på enten Xbox’en eller på en Android-enhed over Microsoft Cloudgaming.
Artiklen fortsætter efter annoncen

