Meta har åbnet døren til dine private samtaler – bogstaveligt talt. Fra nu af kan beskeder og billeder, som du sender i Messenger og Instagram, ende som træningsdata for virksomhedens kunstige intelligens. Og nej, du behøver ikke selv aktivere noget – det kan ske, bare fordi modtageren bruger Meta AI.
Funktionen, som lige nu rulles ud i det stille, blev spottet af techjournalisten Richard MacManus og handler i al sin enkelhed om, at hvis du chatter med en person, der beder Meta AI om at opsummere jeres samtale eller svare på dine vegne, så kan dine beskeder blive delt med systemet. Uden at du bliver spurgt først.
Det er muligt at slå funktionen fra. Men det skal du gøre manuelt i hver enkelt samtale – og i gruppesamtaler er det slet ikke muligt. Det svarer lidt til at skulle hænge et ”privat, tak!”-skilt op på hver dør i en storby.
Artiklen fortsætter efter annoncen


