Rebecca Tinucci, som er ansvarlig for opladningsinfrastrukturen hos Tesla, sagde i marts, at de udforsker teknologier for at forbedre opladningsoplevelsen. I den forbindelse viste hun ovenstående billede af en Tesla Model S under trådløs opladning.
Det var åbenbart ikke helt tilfældigt, for nu melder tyske medier, at Tesla har købt ladeselskabet Wiferion. Et selskab, der netop har specialiseret sig i trådløse ladeløsninger.
Blandt sine produkter fremviser Wiferion i dag teknologier til opladning af lagerrobotter og logistikflows uden kabler. At teknologien også kan finde vej ind i Teslas fremtidige elbiler er tydeligvis ikke en fjern tanke.
Artiklen fortsætter efter annoncen

