Elbiler

Toyota nedtoner forventningerne til solid state-batterier

I et nyt interview vender Toyota på en tallerken. Vi skal ikke forvente at få solid state-batterier før engang i 2030'erne.

solid state-batteri

Toyota har ry for at være endog yderst optimistiske, når det handler om udvikling af nye teknologier såsom solid state-batterier. Men i interview med tyske Automobilwoche vender japanerne på en tallerken og nedtoner forventningerne til den nye type batterier.

Tidligere i år udtalte Toyota, at de ville begynde produktionen af solid state-batterier i 2026. Samt at de ville kunne masseproduceres i større skala i 2027 eller 2028.

Det ville være langt tidligere end konkurrenterne, der først forventer at kunne sende elbiler med solid state-teknologi på vejene langt senere. Sandsynligvis først ind i 2030’erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu slår Toyota pludselig fast, at den første runde af kommercielle solid state-batterier kun rækker til et par tusinde biler. De omtalte “masseproducerede” batterier skønnes nu først at blive en realitet i 2030. Der vil i øvrigt også kun være nok til omkring 10.000 biler.

Det er helt andre toner end der lød for bare en måned siden, hvor Toyota meddelte, at de havde løst en af de største udfordringer ved at producere batterierne. Lagene af katode-anodeceller skal stables hurtigt og med høj præcision uden at beskadige materialerne.

MERE OM SAMME EMNE:

Med den nye udmelding ligger Toyota mere i tråd med andre, der udvikler batterier med fast elektrolyt.

Tidligere på efteråret sagde den tyske virksomhed High Performance Battery (HPB), at de er klar til at masseproducere solid-state batterier. Verdens største batteriproducent, kinesiske CATL, forbereder sig på at masseproducere sine semi-solid-state batterier inden årets udgang. Samtidig har Samsung SDI færdigbygget en fuldautomatisk pilot-samlelinje for solid-state.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.