Sidste år lancerede Tesla den store ‘Highland’-opdatering af Tesla Model 3. Forventningen er, at også søskendemodellen, Tesla Model Y, får en lignende behandling. Nu er et maskeret testkøretøj fra Tesla blevet set i Californien – og man regner med, at det er den såkaldte ‘Juniper’-udgave af Y’eren.
Både front- og bagparti er dækket af på bilen på billedet. Det stemmer godt overens med, at Juniper, ligesom Highland, vil omfatte slankere forlygter og baglygter.
Tesla har ikke afsløret noget som helst om den opdaterede Model Y. Men baseret på Highland-opdateringen af Model 3 kan vi nok forvente, at Y’eren mister blinkerpinden og får de samme kontroversielle ratknapper som Model 3.
Artiklen fortsætter efter annoncen

