Pentagon har føjet den kinesiske elbilproducent CATL til sin sorte liste, med henvisning til bekymringer om national sikkerhed og påståede forbindelser til det kinesiske militær. Det skriver New York Times. Beslutningen kan ændre balancen i den globale elbilindustri, men den bringer også nye udfordringer for Tesla, der er afhængig af kinesiske leverandører som CATL til deres batterier.
CATL leverer især til produktionen i Gigafactory Shanghai, som spiller en vigtig rolle i Teslas globale distribution. Restriktionerne fra Pentagon kan give Tesla forsyningsproblemer, der påvirker både produktion og leveringstider.
“Selvom sortlistningen kan reducere konkurrencen fra kinesiske bilmærker på det amerikanske marked, risikerer det samtidig at skabe en dominoeffekt i forsyningskæden, hvor Tesla og andre bilproducenter, der er afhængige af kinesisk teknologi, rammes,” forklarer en industrirådgiver til avisen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

