Teknologi

X blokerer links til Signal – men siger ikke hvorfor

Den krypterede beskedtjeneste Signal er kendt for sin sikkerhed og bruges af journalister, aktivister og embedsfolk verden over. Men nu ser det ud til, at X – under Elon Musks ledelse – systematisk blokerer links til tjenesten.

X

Det ser ud til, at X (tidligere Twitter) har sat en kæp i hjulet for links til den krypterede beskedtjeneste Signal. Ifølge techjournalisten Matt Binder og flere andre brugere er links til Signal.me – en tjeneste, der gør det muligt at forbinde direkte med Signal-brugere – nu blokeret på X.

“I offentlige opslag, direkte beskeder og profiltekster bliver Signal.me-links enten markeret som ‘potentielt farlige’ eller udløser fejlbeskeder som ‘Noget gik galt’,” skriver Binder i sit nyhedsbrev Disruptionist. Links, der allerede var postet før ændringen, mødes nu af en advarselsskærm i stedet for at åbne direkte.

Der gives ingen officiel forklaring på blokeringen, men flere rapporter fra bl.a. The Verge peger på, at X simpelthen har indført et generelt forbud mod Signal.me-links.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Signal er en af de mest sikre beskedapps på markedet, med end-to-end-kryptering og ingen centraliseret lagring af beskeder. Den er populær blandt journalister, whistleblowere og aktivister – men også blandt myndighedspersoner, der ønsker at kommunikere uden frygt for overvågning.

Flere eksperter spekulerer i, at blokeringen kan hænge sammen med, at Elon Musk og X har øget deres samarbejde med regeringer og efterretningstjenester. Signal er i stigende grad blevet et værktøj blandt offentligt ansatte, især efter at Musks egen “Department of Government Efficiency” (DOGE) har fået mere adgang til officielle dataplatforme.

X har tidligere blokeret eksterne links til konkurrerende tjenester som Instagram, Mastodon og Substack, men ofte vendt på en tallerken efter kritik. Om det samme sker for Signal-links, må tiden vise.

MERE OM SAMME EMNE:

Signal blev oprindeligt udviklet af den amerikanske kryptograf Moxie Marlinspike og hans firma Open Whisper Systems i 2013. I dag drives Signal af Signal Foundation, en nonprofitorganisation, der blev grundlagt i 2018 af Marlinspike og WhatsApp-medstifter Brian Acton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Signal er baseret i USA og er kendt for sin stærke fokus på privatliv og sikkerhed. Kildekoden til både Signal-appen og dens krypteringsprotokol (Signal Protocol) er open source, hvilket betyder, at den kan gennemgås og verificeres af uafhængige eksperter.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.