B&O Beoplay brandet har igen igen vist sig at være en satsning, der har givet pote for Struer koncernen. Ikke
Design og byggekvalitet som forsvarer prisen
Beoplay laver lækre produkter. Meget lækre produkter. Senest testede vi E8, deres første forsøg udi kategorien af ægte trådløse – og de lagde sig straks helt øverst i kategorien. En af grundene til, at de kunne det var, at byggekvaliteten simpelthen er voldsomt lækker. Og det gør sig også gældende for H9i. B&O har brugt noget nær de bedste materialer, de har kunnet finde, det er helt tydeligt. Læderet på de to kopper er super behageligt og Beoplay H9i sidder ekstremt godt på hovedet. Selv efter mange timers musik på en lang flyvetur har jeg ikke haft problemer med at blive træt i ørerne – noget, man ellers ofte oplever med over-ear hovedtelefoner. Men ikke her.
Små opdateringer
Kigger man i øvrigt på designet må man konkludere, at H9i ligner forgængeren næsten på en prik. Der er dog små forskelle – den største er placeret i bunden af hovedtelefonerne og er noget, vi har sukket efter i årevis: MicroUSB er erstattet af USB-C. Dermed slipper man for at slæbe flere kabler med end et USB-C kabel, hvis man har en nyere Android telefon, en nyere bluetooth højttaler og en nyere bærbar. Det er enormt fedt – forudsat altså, det er tilfældet. Men er det ikke det nu, bliver det det i løbet af et par år, og USB-C er fremtidens USB, så det er under alle omstændigheder en opdatering, der har været ventet. Det undrer os i øvrigt, at der ikke er flere af konkurrenterne der er hoppet på USB-C på hovedtelefoner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

