Elon Musk har officielt forladt sin rolle i Trump-administrationen som leder af det kontroversielle Department of Government Efficiency (DOGE). Afgangen kommer efter måneder med politisk turbulens, offentlige protester og voksende kritik – og kulminerede med, at Musk offentligt udtrykte skuffelse over præsident Trumps nye finanslov, den såkaldte “Big Beautiful Bill”, som han mener underminerer hans arbejde for at reducere det føderale underskud.
Musk annoncerede sin afgang onsdag aften på sin platform X og takkede Trump for muligheden for at lede DOGE. Hans rolle som “særlig statsansat” var tidsbegrænset til 130 dage, men afgangen kommer tidligere end forventet og uden formel samtale med præsidenten.
Et eksperiment med høj puls
Musk har aldrig været nogen traditionel embedsmand – og det blev heller ikke tilfældet i Det Hvide Hus. Fra dag ét kastede han sig ud i en nedskæringsmanøvre uden sidestykke, der blandt andet betød massefyringer, nedlæggelse af udenrigsprogrammer og krav om AI-baseret effektivisering i stort set alle hjørner af den føderale forvaltning.
Artiklen fortsætter efter annoncen


