Elbiler

Første Tesla Robotaxi spottet – uden chauffør bag rattet

Indtil videre er det kun én Robotaxi på én vej – men den førerløse fremtid, som Elon Musk har talt om i årevis, er nu rykket et skridt tættere på virkeligheden.

robotaxi
Foto fra X.

En Tesla Model Y uden fører bag rattet har for første gang vist sig på offentlig vej – og det med teksten “Robotaxi” malet på døren. Bilen blev observeret i Austin, Texas, blot få dage før Tesla efter sigende planlægger at lancere sin længe ventede Robotaxi-tjeneste.

Videoen, som hurtigt blev delt på sociale medier, viser bilen dreje ned ad South Congress Avenue uden nogen person i førersædet. Den blev først lagt op af en lokal bruger og siden delt af både Tesla-entusiasten Sawyer Merritt og Teslas chef for autonomi, Ashok Elluswamy, der tilføjede den kryptiske kommentar: “Slowly slowly at first, then…”

Dermed synes det bekræftet, at bilen er en del af Teslas testflåde til den kommende selvkørende tjeneste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Tesla selv bliver den nye Robotaxi-tjeneste ”usuperviseret” – det vil sige, at bilerne ikke har en chauffør i bilen, men overvåges eksternt. Elon Musk forklarede i et interview med CNBC i maj, at:

“Vi holder meget nøje øje med, hvad bilerne laver. Efterhånden som tilliden vokser, vil behovet for den overvågning blive mindre.”

Selvom Tesla i sommeren 2023 præsenterede en futuristisk, specialbygget to-dørs robotaxi og en elektrisk “Robovan”, tyder alt på, at tjenesten i første omgang vil benytte den eksisterende Model Y – og i meget begrænset omfang. Musk har tidligere nævnt, at lanceringen vil ske med blot 10-12 biler.

Teknologi under lup

Teslas tilgang til autonomi baserer sig udelukkende på kameraer og kunstig intelligens – uden brug af Lidar eller radar, som mange andre aktører i branchen anvender. Det har været omdiskuteret blandt eksperter, især i komplekse trafiksituationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom Tesla har opdateret både Autopilot og Full Self-Driving (FSD) markant gennem årene, er der stadig en vis skepsis omkring systemets pålidelighed – særligt i tætte byområder med mange uforudsigelige elementer.

For Elon Musk handler det ikke kun om teknologi, men også om Teslas fremtid. Han har tidligere sagt, at Teslas værdi i høj grad afhænger af, om virksomheden lykkes med at gøre bilerne fuldt selvkørende.

MERE OM SAMME EMNE:

“Hvis vi ikke løser autonomi, er Tesla i praksis værdiløs,” lød det tidligere fra Musk.

Derfor kan lanceringen af Robotaxi-tjenesten ses som et afgørende skridt – både teknologisk og økonomisk – i et år, hvor Tesla har været under pres fra faldende bilsalg og øget konkurrence.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.