Elbiler

Citroën sænker priserne på ë-C3

Priserne på Citroën ë-C3 sænkes med 20.000 kroner over hele linjen, så den nu fås fra 159.990 kroner.

ë-C3

Elbiler skal ikke koste en formue – det er budskabet fra Citroën, der i dag sætter priserne markant ned på deres populære ë-C3. Med et startprisskilt på blot 159.990 kroner overtager den franske charmebombe titlen som Danmarks billigste elbil.

En titel, den kan bryste sig af indtil den endnu billigere BYD Dolphin Surf kommer i handelen engang til næste år.

Samtidig bliver hele modelprogrammet billigere: Uanset om du vælger den skrabede You! eller den veludstyrede Attraction, sparer du 20.000 kroner. En opsigtsvækkende manøvre fra Citroën, som gerne vil være elbilernes svar på hvermandseje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Med de nye priser sætter vi handling bag ambitionen om at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for alle”, udtaler Jonas Stausholm, Brand Director Wismo Group og fortsætter: ”Fra starten har målet været at gøre ë-C3 til en folkelig elbil, og det sætter vi nu en tyk streg under med denne prisnedsættelse, der gælder hele modelprogrammet.”

Uanset hvilken variant du vælger, får du Citroëns Advanced Comfort-system med på købet. Det betyder progressiv hydraulisk affjedring og den karakteristiske bløde køreoplevelse, mærket er kendt for. Og rækkevidden? Op til 326 kilometer (WLTP).

Attraction-varianten til 172.990 kroner byder desuden på 17-tommer alufælge, 10-tommer touchskærm med trådløs Apple CarPlay, klimaanlæg, bakkamera og 3D-navigation.

SUV for små penge

MERE OM SAMME EMNE:

Men Citroën stopper ikke dér. Også den rummelige SUV-variant ë-C3 Aircross Plus lander et prisstunt af de sjældne. Den kan privatleases for kun 2.145 kroner om måneden, hvilket ifølge Citroën gør den til Danmarks billigste leasingtilbud på en elbil lige nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aircross byder på fem sæder, høj indstigning og alt det SUV-liv, man kunne ønske sig – pakket ind i Citroëns nye, robuste design.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.