Da Tesla i 2023 lancerede den opdaterede Model 3 “Highland” i Kina og året efter i resten af verden, var en af de største nyheder faktisk det, der manglede. Blinklysstangen forsvandt, sammen med gearvælgeren, og blev erstattet af knapper på rattet og funktioner på midterskærmen.
Det passede perfekt ind i Teslas stramme designfilosofi, hvor færrest mulige fysiske knapper er lig med fremtidens cockpit. Argumentet var, at når biler alligevel bliver selvkørende, er der ikke brug for klassiske kontakter.
Men virkeligheden indhentede visionen. Mange ejere af den blinklysstang-løse Model 3 klagede over, at det føltes unaturligt og upraktisk at bruge knapper i stedet for en stang – især i trafiksituationer, hvor refleksen tager over.
Artiklen fortsætter efter annoncen

