Oliepriserne stiger, benzin og diesel bliver dyrere, og bilister verden over mærker det direkte i pengepungen. Men elbilerne er allerede i gang med at trække tæppet væk under oliens dominans. Ifølge BloombergNEF betyder verdens elektriske køretøjer, at behovet for olie nu er 2,3 millioner tønder lavere om dagen, end det ellers ville have været.
Det tal dækker ikke kun personbiler. Også elektriske busser, lastbiler, scootere, knallerter og trehjulede køretøjer er med i regnestykket. Særligt de små elektriske køretøjer spiller en stor rolle, fordi de allerede er udbredt i store dele af Asien.
Elbilen rammer olieindustrien direkte
Når en benzinbil skiftes ud med en elbil, forsvinder der et løbende olieforbrug. Ganger man det op med millioner af køretøjer, bliver effekten pludselig enorm. 2,3 millioner tønder om dagen svarer til mere end 839 millioner tønder olie om året. For bilisterne er pointen til at tage og føle på: Jo flere der kører på strøm, desto mindre afhængige bliver vi af benzin, diesel og oliekriser.
Artiklen fortsætter efter annoncen

