TEST: BYD Dolphin Surf er billig – og det mærkes

I den forgangne uge har jeg haft fornøjelsen af at køre rundt i en af Danmarks billigste elbiler, nemlig BYD Dolphin Surf Active, der kan købes kontant for 149.995 kroner. Billige elbiler er normalt synonym med små batterier og langsom opladning – og sådan er det da også med Dolphin Surf. Det er en udpræget bybil, der også vil gøre det godt som bil nummer to. Men med en rækkevidde på mindre end 200 kilometer er den direkte uegnet til motorvejskørsel.

Og ja, det lyder hårdt. Men Dolphin Surf er også en bil, der er nødt til at blive vurderet på sine egne præmisser. For til prisen får man faktisk en rigtig elbil med fire døre, fire sæder, et fornuftigt bagagerum, en overraskende voksen udstyrsliste og BYDs LFP-batteri. Den er bare ikke skabt til Storebælt, sommerhus i Skagen eller den ugentlige tur fra København til Aarhus.

Den er skabt til byen. Og dér giver den langt mere mening.

En billig bil – på den gode måde

Dolphin Surf er ikke en bil, man sætter sig ind i og tænker: “Hold da op, her har nogen brugt natten på at håndsy instrumentbordet.” Det skal man heller ikke forvente. Plastikken er hård flere steder, materialerne er enkle, og hele kabinen minder dig om, at BYD har skåret alle de steder, hvor det ikke ødelægger bilen. Men det er faktisk gjort ret fornuftigt. Jeg har absolut siddet i dyrere biler, der føltes billigere.

Designet er legende uden at blive alt for tivoli. Skærmen kan rotere, der er en del udstyr, og betjeningen er til at finde ud af. Det hele virker mere gennemtænkt end prisskiltet antyder. Dolphin Surf er ikke luksus, men den føles heller ikke som en nødløsning. Den føles som en billig bil, der godt ved, den er billig – og som derfor prøver at være praktisk, venlig og ukompliceret i stedet for at lege premium. Det klæder den.

Overraskende meget plads

Dolphin Surf er lille udenpå, men ganske brugbar indeni. Der er rimelig plads til de fire personer, bilen er godkendt til, og særligt foran føles den mere luftig, end man skulle tro.

Bagsædet er heller ikke bare en strafbænk med sikkerhedsseler. To voksne kan godt være der på kortere ture, og børn vil som udgangspunkt have det fint.

Der er dog et aber dabei: Vinduerne bagi er små og sidder højt. Det gør bagsædet mørkere, end det behøver at være, og mindre passagerer kan få svært ved at se ud. Det er næppe noget, der ødelægger bilen, men det er værd at bemærke, hvis bilen skal bruges til børn på bagsædet hver dag.

Bagagerummet er til gengæld acceptabelt for klassen. Ikke stort. Ikke genialt. Men nok til indkøb, sportstaske, skoletasker og den slags hverdagslogistik, som små biler reelt lever af.

Byen er dens legeplads

I byen giver Dolphin Surf mening med det samme. Den er nem at overskue, let at parkere og føles kvik nok ved lave hastigheder. Den lille motor skal ikke flytte ret meget bil, og ved bytempo savner man sjældent flere kræfter. Her er bilen i sit rette element. Rundt i villakvarterer, på små gader, til arbejde, skole, fritidsaktiviteter og indkøb. Den er en elektrisk hverdagsgnaver – på den sympatiske måde.

Affjedringen er også mere komfortabel, end man måske forventer til prisen. Den kan godt blive lidt hoppende, og man mærker naturligvis, at det ikke er en stor og tung bil. Men i byen er den tilpas blød, nem og ukompliceret.

Motorvejen afslører den

Problemerne begynder, når man forlader byen og kører ud på motorvejen. Ved højere hastigheder føles Dolphin Surf ganske enkelt ikke særlig tryg. Den bliver let i kroppen, danser i vinden og kræver flere små korrektioner, end man har lyst til i en moderne bil. Den føles ikke farlig, men den føles usikker. Som en lille hund i stormvejr. Og den følelse er svær at ignorere.

Det er især sidevind og de danske motorvejshastigheder, der afslører bilen. Hvor større elbiler ligger tungt og roligt, bliver Dolphin Surf mere nervøs. Den vil helst ikke presses. Den vil hjem i byen igen, hvor kantsten, lyskryds og 50-zoner passer bedre til dens temperament.

Det gør også noget ved komforten. På motorvejen skal man arbejde mere med bilen, og støjniveauet bliver mere tydeligt. Ikke katastrofalt, men nok til at man hurtigt forstår, hvorfor Dolphin Surf ikke er bygget til lange ture.

Batteriet er lille – og det mærkes

BYD Dolphin Surf Active har et batteri på 32 kWh, hvor omkring 30 kWh er tilgængelige. Det er småt. Meget småt. På papiret lyder det måske ikke helt håbløst, fordi BYD opgiver en WLTP-rækkevidde på op til 220 kilometer. Men virkeligheden er en anden, når farten kommer op.

På vores vanlige testtur brugte Dolphin Surf Active i gennemsnit 20,1 kWh/100 kilometer. Det er faktisk ikke et skræmmende højt forbrug i sig selv. Problemet er bare, at batteriet er så klejnt, at selv et fornuftigt forbrug hurtigt bliver til rækkeviddepanik. Med 30 kWh til rådighed og et forbrug på 20,1 kWh/100 kilometer lander den reelle rækkevidde på omkring 149 kilometer på vores testtur. Og så begynder regnestykket at bide.

Når bilen lades fra 10 til 80 procent, fylder man 70 procent af batteriet. Hvis man tager udgangspunkt i 200 kilometer rækkevidde, svarer det til 140 kilometer. Med vores motorvejsforbrug svarer samme 70 procent af batteriet til kun cirka 104 kilometer. Det er meget lidt.

Det betyder, at Dolphin Surf Active ikke bare skal lade oftere end større elbiler. Den skal også lades på tidspunkter, hvor man i andre elbiler stadig ville tænke: “Vi tager lige den næste lader.”

Langsom opladning gør det værre

Den lille batteripakke kunne have været lettere at leve med, hvis Dolphin Surf ladede lynhurtigt. Det gør den ikke. Mellem 10 og 80 procent SoC lader den i gennemsnit med 49 kW. Selve ladestoppet tager omkring en halv time, hvilket umiddelbart ikke lyder voldsomt. Men det er først, når man ser på, hvor lidt rækkevidde man får ud af den halve time, at problemet bliver tydeligt.

En halv time for omkring 140 kilometer på papiret – eller cirka 104 kilometer på vores motorvejstur – er ikke imponerende. Det gør Dolphin Surf Active til en bil, man ikke skal planlægge langture i. Ja, det kan lade sig gøre. Ligesom man også kan spise suppe med en gaffel, hvis man har god tid. Men det er ikke sådan, bilen bør bruges. Den skal lades hjemme. Den skal køre korte ture. Den skal være billig transport i hverdagen. Det er dér, den giver mening.

Dolphin Surf er ikke en dårlig elbil. Den er en meget billig elbil med meget tydelige begrænsninger. Har du mulighed for at lade hjemme, kører du mest korte ture, og leder du efter en billig bil nummer to, er Active faktisk interessant. Den er billig i indkøb, billig i drift og langt mere anvendelig i hverdagen end mange mikrobiler fra tidligere tider.

Men skal bilen også kunne klare motorvej, spontane længere ture eller feriekørsel, ville jeg kigge mod en konkurrent som Renault 5 eller Hyundai Inster. De er absolut heller ikke marathonløbere, men de har trods alt lidt mere overskud.

En bybil med selverkendelse

BYD Dolphin Surf Active er ikke bilen, der får dig til at droppe familiens store elbil. Den er heller ikke bilen, du vælger til langtur med oppakning, børn og forventningen om at komme frem uden ladegymnastik. Men som billig elbil til byen rammer den noget rigtigt.

Den er rummelig nok, veludstyret nok og komfortabel nok til, at prisen føles som et reelt argument. Samtidig er den lille, nem og ukompliceret på den måde, mange savner i moderne biler, der efterhånden vejer det samme som en mindre færge. Problemet er, at Dolphin Surf Active bliver klemt af sit eget batteri. På papiret er rækkevidden acceptabel. I virkeligheden skal man hele tiden tænke over, hvor langt man skal, hvor hurtigt man kører, og hvor næste lader står.

Det gør den til en god bybil, en oplagt bil nummer to – og en dårlig langtursmakker. BYD Dolphin Surf Active er kort sagt billig, charmerende og fornuftig. Men den skal ikke ud på dybt vand.