I den forgangne uge har jeg haft fornøjelsen af at køre rundt i en af Danmarks billigste elbiler, nemlig BYD Dolphin Surf Active, der kan købes kontant for 149.995 kroner. Billige elbiler er normalt synonym med små batterier og langsom opladning – og sådan er det da også med Dolphin Surf. Det er en udpræget bybil, der også vil gøre det godt som bil nummer to. Men med en rækkevidde på mindre end 200 kilometer er den direkte uegnet til motorvejskørsel.
Og ja, det lyder hårdt. Men Dolphin Surf er også en bil, der er nødt til at blive vurderet på sine egne præmisser. For til prisen får man faktisk en rigtig elbil med fire døre, fire sæder, et fornuftigt bagagerum, en overraskende voksen udstyrsliste og BYDs LFP-batteri. Den er bare ikke skabt til Storebælt, sommerhus i Skagen eller den ugentlige tur fra København til Aarhus.
Den er skabt til byen. Og dér giver den langt mere mening.
Artiklen fortsætter efter annoncen











