Android får smart deling ved at holde mobilerne sammen

Google gør Quick Share endnu nemmere. En ny funktion lader dig udveksle kontaktoplysninger, billeder og videoer ved blot at føre to Android-mobiler tæt sammen.

Det bliver snart betydeligt lettere at dele indhold mellem Android-telefoner. Google har lanceret en ny Quick Share-funktion, hvor kompatible mobiler blot skal holdes tæt sammen for at starte delingen. Det minder om den måde, man allerede kan overføre information mellem Apples iPhones via AirDrop.

Den nye funktion er især smart, når to personer vil udveksle kontaktoplysninger. Her skal begge telefoner blot være på hjemmeskærmen, hvorefter de føres tæt sammen. Kontaktoplysninger kan derefter deles begge veje.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Vil du sende billeder eller videoer, vælger du først indholdet via Androids normale delingsmenu og holder derefter telefonerne tæt sammen.

Pixel får funktionen først

Google begynder udrulningen til Pixel 6 og nyere Pixel-modeller. Samsung følger kort efter med Galaxy Z Fold8 Ultra, Galaxy Z Fold8 og Galaxy Z Flip8. Ifølge Google skal funktionen nå flere Android-telefoner inden udgangen af 2026.

Dermed bliver Quick Share endnu mere direkte i brug – og du behøver ikke længere først at lede efter den anden telefon på en liste over enheder i nærheden.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.