- BMW iX3 – den store, teknologitunge SUV med luksusambitioner.
- Cupra Raval – den frække, sportslige elbil fra Spanien.
- Hyundai Ioniq 3 – den kompakte koreaner med fokus på effektivitet og køreglæde.
- Kia EV2 – den lille, praktiske SUV med en fornuftig pris.
- Renault Twingo E-Tech – den charmerende franske bybil, der gør elbilen tilgængelig for flere.
- Volkswagen ID. Polo – Volkswagens elektriske bud på en ny folkebil.
- Volvo EX60 – den store svenske familie-SUV med masser af teknologi.
Det er et bemærkelsesværdigt felt. Ikke mindst fordi fem af de syv finalister er relativt kompakte biler. Hvor elbilmarkedet tidligere var domineret af store, dyre SUV’er med enorme batterier, er det nu de mindre modeller, der for alvor stjæler opmærksomheden.
Og det er godt nyt for almindelige bilkøbere. Konkurrencen handler ikke længere kun om, hvem der kan bygge den hurtigste elbil med den længste rækkevidde. Nu handler den i stigende grad om at levere mest mulig bil for pengene.
Vi har allerede kørt flere af dem
Her på iNPUT har vi allerede haft flere af finalisterne mellem hænderne. Og der er gode grunde til, at de har fundet vej til finalen. Tag bare Volkswagen ID. Polo, som vi testede tidligere på ugen. Den lille tysker overraskede med en særdeles velafstemt undervogn, en gennemført kabine og et imponerende rummeligt bagagerum.
Til gengæld afslørede vores 100+15-test, at den ikke er nogen langdistancekonge. Med et fuldt batteri og en enkelt ladepause på 15 minutter nåede den 361 kilometer på motorvej.
Artiklen fortsætter efter annoncen