Apple præsenterede i nat, dansk tid, sit seneste kvartalsregnskab – et regnskab, der viste, at Apple både sælger mere og har større overskud end forventet. Nyheden fik Apples børsværdi til stige og den er nu tæt på at runde 1.000 milliarder dollars. En absurd rekord. Intet andet selskab har nogensinde været så meget værd. Tirsdag aften var Apples markedsværdi på 978 milliarder dollars, hvilket svarer til 6.235 milliarder kroner.
Det er Apples fjerde kvartal i træk med tocifrede vækstrater.
iPhone X mest populær
Som sædvanlig er det iPhone der trækker læsset for Apple og ifølge æblechefen Tim Cook var det ikke de billige iPhones, der røg over disken. Uden at nævne eksakte tal fortalte Cook, at den pebrede iPhone X var den mest solgte iPhone-model i tredje kvartal. Det forklarer også, hvorfor indtjeningen på iPhone steg med imponerede 20 procent i forhold til samme periode sidste år.
Artiklen fortsætter efter annoncen

