Multirumhøjttalere er kommet for at blive – det kan ingen vel efterhånden være i tvivl om. Med deres popularitet har samtidig gjort det meget svært at sælge det, man i gamle dage kaldte et “anlæg”. Altså en kasse med indbygget forstærker, cd-afspiller og eventuelt endda – ta-daaah – en FM radio. Ja, det lyder som et fuldstændigt forældet koncept fra dengang far var dreng. Men lyden… Lyden er næsten altid bedre, i hvert fald hvis man sammenligner to enheder i ca. samme prisniveau.
Alt i en løsning
Med Denon CEOL RCD-N10 får du nærmest det bedste af alting. Det er et minianlæg med CD afspiller – men også en netværkshøjttaler. Og en bluetooth højttaler. Med andre ord kan du stort set bruge den til at erstatte alt det, du ellers kunne overveje som musikkilder i din stue. Og så er det jo praktisk, at den ikke fylder særligt meget. Du skal selvfølgelig tage hensyn til, at den skal have et sæt fornuftige højttalere for at yde sit bedste, men selv med det fylder systemet ikke alverden – og der er en verden til forskel i kvaliteten af den lyd, du får – men det kommer jeg tilbage til.
Let at sætte op
Det er efterhånden ikke ofte, jeg støder ind i produkter der er specielt besværlige at sætte op – og det gælder også for CEOL RCD-N10. Det sættes på en hylde og sluttes til. Højttalere tilsluttes, og du er i gang. I hvert fald kan du så sætte en cd på, skulle du have sådan en bandit liggende. Med en relativt let software setup kan du sætte RCD-N10 op i en samling af andre højttalere i Denons serie af Heos netværkshøjttalere.
Artiklen fortsætter efter annoncen


