Elbiler

Nissan Leaf kører næsten 400 km – af sig selv

En ganske grundigt modificeret udgave af Nissan Leaf har klaret en besværlig tur igennem England

Nissan Leaf

Der er stadig et godt stykke vej til helt selvkørende biler – og mange tvivler på, om det overhovedet bliver muligt – men i hvert fald bliver bilernes selvkørende evner udvidet betragteligt hele tiden, og nu har en Nissan Leaf (Som vi har anmeldt her i en lidt ældre version) gjort en ganske imponerende bedrift: Den har kørt ca. 370km uden menneskelig indgriben – oven i købet på en ganske svær rute i England.

Masser af sensorer

For at klare opgaven har Nissan virkelig måttet arbejde med bilens “øjne”. Den modificerede Leaf havde i alt 8 lidar (en type radar), 7 kameraer, en speciel GPS og en bunke “almindelige” radarenheder fordelt rundt på bilen. Men de mange sensorer og kameraer bar altså frugt, for bilen klarede ruten helt uden problemer, rapporterede Reuters. Den lille bil klarede endda veje nærmest helt uden vejstriber eller markeringer. Den klarede også rundkørsler og andre “forhindringer” i fin stil.

Andre billister vidste ikke, at Nissan Leaf var “på egen hånd”

MERE OM SAMME EMNE:

“Bilen er meget mere opmærksom på forholdene omkring end en menneskelig chauffør nogensinde kunne være – simpelthen fordi den har så mange sensorer der hele tiden holder øje med omgivelserne. Andre billister har ikke engang opdaget, at bilen er fuldt selvkørende,” siger Nissans Senior Vicedirektør for forskning og udvikling i Europa, David Moss.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stadig lang vej igen

Selv om Elon Musk fra Tesla flere gange har lovet at Teslas elbiler snart vil være selvkørende og til stadighed forbedrer softwaren i Teslaerne, så er der stadig langt til den såkaldte “Niveau 5 selvkørende” bil, hvor man simpelthen fjerner rattet. De fleste analytikere og bileksperter forventer ikke 100% selvkørende biler før om flere år.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.