Teknologi

Xiaomi og Oppo laver alternativ til Google Play

Tre kinesiske giganter vil gøre det nemmere at få apps på deres telefoner - og give dem flere muskler i forhandlinger med Google.

Google Play

Store kinesiske mobilproducenterne som Xiaomi, Oppo og Vivo er gået sammen om at lave en form for konkurrent til Google Play, meddeler nyhedsbureauet Reuters.

Huawei har i en længere periode lidt under at være på Trumps “sorte liste” så producenten ikke kan benytte hverken Google Play Store eller andre Google-tjenester på sine (nye) telefoner. De øvrige kinesiske producenter har samme problem, hvorfor de nu har slået pjalterne sammen for at lave et alternativ.

Alternativet bliver dog ikke en enkelt butik, fortæller nyhedstjenesten, men vil i stedet være en udviklerplatform, der skal styrke producenternes egne app-butikker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Global Developer Service Alliance, GDSA, hedder projektet, og Xiaomi fortæller, at det ikke skal være en konkurrent til Google Play, men en mulighed for udviklere til at uploade apps et enkelt sted, hvorefter de bliver tilgængelig på alle producenternes platforme.

GDSA skal angiveligt lanceres allerede til marts og vil også understøtte musik, film og spil. Platformen skal i første omgang dække ni forskellige lande, deriblandt Kina, Indien, Indonesien og Rusland.

MERE OM SAMME EMNE:

Analytikeren Nicole Peng fra Canalys mener, at den nye platform – på tords af, at den ikke er en direkte konkurrent – vil styrke selskabernes forhandlingskraft i forhold til Google.

Huawei er også nævnt som en af de fire partnere i Reuters artikel, men i den officielle udtalelse fra Xiaomi er kun Xiaomi, Oppo og Vivo nævnt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.