Elbiler

Endnu en billig, elektrisk kineser på vej mod Norden

Kinesiske Byd sender senere i år sin Tang EV600 SUV på markedet i Norge – den kan på sigt også komme til Danmark og andre europæiske lande.

Byd Tang EV600

Alle, der kender bilmærket Byd rækker hånden op? Nå, ingen? Producenten gør ikke meget væsen af sig på disse breddegrader, men globalt er Byd en af verdens største bilproducenter – og nu forbereder mærket sig til en større europæisk lancering. I første omgang Norge, men på sigt kan Byd også blive relevant for danske bilkøbere.

– Vi vil evaluere, hvordan Norge klarer sig, og på længere sigt er vores mål at udvide salget af personbiler uden for Norge, siger Isbrand Ho, leder af Byd i Europa, til svenske Vi Bilägere.

Den første model, der sendes til Europa, er SUV’en Byd Tang EV600, der skulle have en rækkevidde på omkring 500 kilometer ifølge den (temmelig utroværdige) NEDC-måling. I virkeligheden er rækkeviden nok nærmere under 400 kilometer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilen leveres med forhjulstræk eller firehjulstræk og har en batteripakke på 83 kWh. Her er lidt billeder af bilens ydre og indre (klik for større):

Præcis hvad prisen på Tang EV600 bliver vides endnu ikke, men ifølge Byd er tanken, at den skal være “betydeligt billigere” end elektriske SUV’er fra mere etablere bilmærker. Så er der ikke lovet for meget.

Også kinesiske Aiways er på vej til Danmark med en elektrisk SUV i budgetklassen, i form af Aiways U5. Bilen er blevet vist frem herhjemme, men præcis hvornår den sættes til salg er uvist. Ligeledes er det legendariske engelske bilmærke MG – der nu er kinesisk ejet og produceret – også på vej med en crossover til Danskerne. Den er til klar hos forhandlerne om allerede en måned.

Mere til historien …

MERE OM SAMME EMNE:

… Faktisk er Byd (Build Your Dreams) allerede i Danmark. Men kun med elbusser. Eksempelvis i København kører der flere busser af Byd-mærket rundt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.