Audis eldrevne e-tron har fået masser af ros i medierne – blandt andet i vores egen anmeldelse af bilen. Eksempelvis for sin komfort og størrelse. Men sidstnævnte har en pris; e-tron er en stor tung kleppert, der suger godt på batteriet, når den skal skubbes afsted. Audis næste elbil bliver e-tron Q4, en lidt mindre model, der forhåbentlig bliver lidt mere effektiv.
Men Audio har også helt andre planer om at skabe en ”højeffektiv elbil”, hvor fokus netop er på at reducere elforbruget og udvide rækkevidden.
Audi fortæller i en pressemeddelelse, at de har givet grønt lys til Projekt Artemis, der skal strømline udviklingen af nye bilmodeller på tværs af koncernen– og projektets første opgave er at skabe en “højeffektiv elbil, der efter planen skal være på markedet allerede i 2024”. Det kreative team vil også udvikle et omfattende økosystem omkring bilen og “dermed designe en ny forretningsmodel for hele brugsfasen”, hedder det.
Artiklen fortsætter efter annoncen


