Henrik Fisker vil bygge sin Fisker Ocean SUV oven på Volkswagens nye MEB-platform og hævder, at han allerede forhandler med tyskerne. Faktisk er prototypen, som han viste frem tidligere i år, allerede bygget på MEB-platformen.
Det afslørede Henrik Fisker under et investormøde, der er blevet afholdt i forbindelse med en udmelding om, at Fisker Inc. skal børsnoteres på New York Stock Exchange, NYSE.
Volkswagen introducerede sin Modular Electric Vehicle-platform, kaldet MEB, i 2018 i forbindelse med et storstilet strategiskifte til elektriske biler – et skifte der indtil videre er udmøntet i VW ID.3 modellen, der sættes til salg den 20. juli. ID.3 bliver den første MEB-baserede bil på markedet.
Artiklen fortsætter efter annoncen



