September måned var rigtig godt for elbilsalget i Danmark. Med 2.340 nye indregistrerede blev den tidligere rekord fra december 2015 overgået med længder. Samtidig var over 22 procent af samtlige nyregistreringer “grønne”, da det var enten elbiler eller plugin-hybrider, oplyser De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.
– Med den nye rekord er det tydeligt, at vi står midt i den grønne omstilling af personbiler i Danmark. Årsagen til rekorden er, at der kommer flere attraktive grønne biler på markedet, mens afgiftslempelsen holder de opladelige biler konkurrencedygtige, siger Mads Rørvig, der er adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Netop afgifterne på de grønt biler har været et hedt emne i september måned. I starten af måneden offentliggjorde den såkaldte Eldrup-kommission sine anbefalinger til en ny afgiftsmodel. En model, der indebar dyrere fossile brændstoffer og vejskat.
Artiklen fortsætter efter annoncen

