Volkswagen glæder sig i disse dage over de fem stjerner, den nye Volkswagen ID.3 har fået i Euro NCAP’s sikkerhedstest. Bilen opnåede gode karakterer i samtlige testkategorier – beskyttelse af voksne passagerer, børn og ubeskyttede trafikanter samt assistentsystemer.
– Det er en stor sejr for hele vores ID.-team. Et højt sikkerhedsniveau i vores biler har altid været meget vigtigt for os, og derfor har det været en del af MEB-konceptet lige fra start. Det beviser ID.3 på imponerende vis med sine 5 stjerner, siger Dr. Frank Welsch, som er Volkswagen-mærkets øverste udviklingschef.
Tidligere har også den nye Golf og T-Cross opnået topkarakter i Euro NCAP-testen, der siden 1997 har været målestok for sikkerhedsniveauet i nye biler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

