Elon Musk har teaset og teaset for det – at Tesla ville gøre deres biler selvkørende og vi har tidligere skrevet om mulighederne i denne gennemgang af selvkørende teknologi. Men nu er der virkelig kommet kød på benet, for Tesla har udsendt sin første “fuldt selvkørende beta” til enkelte bilejere i USA, og de første videoer er sluppet ud af bilerne der kører selv. Og der er virkelig sket ting og sager.
Neural Network er grundlaget for ny beta
I første omgang har systemet tydeligt fået et væsentligt mere detaljeret “syn” på verden; der er nu aftegnet alle kørebaner, medtrafikanter og andre “forhindringer” på displayet. Godt nok ser det lidt mindre raffineret ud på videoerne der er lavet af Tesla-ejere med den nye beta, men det er formentlig fordi det netop er en beta – den endelige version kommer givetvis til at se noget bedre ud.
Den nye beta er baseret på en helt ny gennemskrivning af den software, der ligger til grund for Autopiloten, der er Teslas navn for den selvkørende teknologi. Igennem flere år har Tesla opsamlet data fra ejere af deres elektriske biler – for at udbygge deres “neural network”, altså en enorm mængde data om hvordan trafikken fungerer og hvilke indtryk, bilerne får af verden omkring dem. Og det har altså nu givet den første beta, der er i stand til at navigere af sig selv.
Artiklen fortsætter efter annoncen

