Vi har tidligere skrevet om Apple Watch app’en Lyd, der fungerer som Sonos-fjernbetjening på Apples ur. Nu er bagmanden bag Lyd klar med en macOS 11 Big Sur-optimeret opdatering af hans anden app, Menu Bar Controller for Sonos – eller bare MBC.
App’en er en genvej til at betjene Sonos-systemet direkte fra … ja, menubaren i macOS. Den fungerer uafhængig af Sonos’ egen app, men kræver dog, at man logger ind på Sonos.
MBC bygger videre på de mange funktioner fra tidligere versioner og forbedres med en forbedret brugeroplevelse. Til at begynde med viser app’en nu den aktuelle sang, albumomslaget og der er kommet større knapper, så app’en er forberedt til potentielle berøringsaktiverede Mac’er i fremtiden.
Artiklen fortsætter efter annoncen

