Teknologi

Laver Apple intelligente briller?

Apple Glasses

Her ti år efter præsentationen af den første iPhone leder Apple stadig efter det næste område, de kan disrupte. Allerede i november startede rygterne om at Cook og kompagni bryggede på en intelligent brille – og nu hævder bloggeren Robert Scoble, at Apple udvikler brillen i samarbejde med tyske Carl Zeiss.

Scoble citerer en (naturligvis) unavngiven kilde, der er ansat hos Carl Zeiss, som hævder at Apple og Carl Zeiss arbejder på “et par lette augmented reality / mixed reality briller, der måske lanceres allerede i år”.

Tidligere rapporter har dog hævdet, at brillerne – hvis de eksisterer – først kommer i markedet i løbet af 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Det er naturligvis temmelig usikkert om rygterne taler sandt, men Tim Cook har ved flere lejligheder talt varmt om augmented reality-teknologien, som han foretrækker frem for virtual reality. Seneste i et interview i oktober sidste år, hvor han blandt andet sagde:

“Der findes spændende applikationer til VR, men jeg tror ikke det bliver en bredt funderet teknologi som AR (augmented reality, red.) … Det kommer til at tage tid før vi forstår at udnytte AR optimalt, men jeg tror oplevelsen bliver dybere end VR. Teknologien skal ikke være en barriere mellem mennesker … teknologi skal forstærke, ikke være en barriere.”

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.