Så sent som i sidste uge lancerede Apple en række nye iMac-maskiner med den hæderkronede M1-chip. Men ifølge japanske Nikkei, planlægger firmaet at sende den nye M2-chip på markedet allerede i juli måned. Mediets kilder hævder, at chippen skal “bruges i MacBooks, der sættes salg i andet halvår”.
Det er værd at bemærke, at Apple holder sin årlige udviklerkonference, WWDC, mellem den 7 og 11 juni, så timingen passer fint med, at Apple præsenterer M2 under konferencen og så sender produkterne i handelen måneden efter.
Tidligere har rygter nævnt, at der kommer nye MacBook Pro-maskiner i midten af 2021, og det virker som et logisk skridt, at de udrustes med M2-chip så Apple kan rykke sig yderligere fri af Intel.
Artiklen fortsætter efter annoncen

