Folketingets partier indgik henover weekenden en ny stor trafikaftale, Infrastrukturplanen 2035. Den betyder, at der frem mod 2035 skal bruges 161 milliarder kroner på veje, jernbanestrækninger og anden infrastruktur. Elbilerne er naturligvis også repræsenteret, men næppe i den udstrækning, elbilsejere og potentielle elbilsejere har håbet på.
Kort sagt er der øremærket 700 millioner kroner til to projekter, der er koblet direkte til elbiler, nemlig flere ladestandere og et forsøg på at få udbredt anvendelsen af el-delebiler.
Den største post er ladestandere. Mellem 2022 og 2030 afsættes der 500 millioner kroner, som skal anvendes til flere ladestandere til de danske statsmotorveje fra øst og vest og nord til syd. I aftalen hedder det, at tilgængeligheden af ladeinfrastruktur til de længste rejser på mere end 300 kilometer er central for at kunne erstatte fossilbilerne på sigt.
Artiklen fortsætter efter annoncen


