Lider du af rækkeviddeangst, er der er en kur. Den hedder Lucid Air. Bilen har, som de første overhovedet, fået en officiel EPA-rækkevidde på 520 amerikanske mil, hvilket svarer til lige knapt 837 kilometer. Dermed topper den listen over elbiler med længst rækkevidde – 160 kilometer mere end Tesla Model S Long Range Plus.
EPA, Environmental Protection Agency, bekræfter dermed Lucids påstande fra lanceringen for et år siden.
Værd at bemærke er det også, at den amerikanske EPA-rating af biler er mere fokuseret på motorvejskørsel end den europæiske WLTP-standard, der vægter bykørsel højere. Med andre ord: WLTP-målingen bliver sandsynligvis endnu bedre end de 837 kilometer, da motorveje er hårde ved elbilernes batteri.
Artiklen fortsætter efter annoncen

