Teknologi

Power vil sælge brugt elektronik

Elektronikkæden Power får en sektion med kundernes gamle elektronik, der skal gensælges med to års reklamationsret.

Power
Power-direktøren Jesper Boysen.

Din gamle mobiltelefon – eller sågar en udtjent brødrister – kan fremover veksles til rabatkuponer hos elektronikkæden Power. Og de bedste af enhederne vil blive refurbished og gensolgt i en særlig sektion af kædens varehuse, komplet med to års reklamationsret, fortæller finans.dk.

Ifølge avisen sker tiltaget for at gøre op med smid-væk-kulturen; det skal simpelthen redde den elektronik, der ellers ville lande på genbrugspladsen. Konceptet kaldes for rePower

– En ‘køb og smid væk’-kultur har i høj grad kendetegnet vores branche, men vi vil gerne forlænge levetiden på produkterne, siger Jesper Boysen, der er adm. direktør i Power, til finans.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han forventer at der kan indsamles 20.000 tons gammel elektronik i Norden – heraf 7.000 tons i Danmark alene – i løbet af det første år, ordningen kører.

MERE OM SAMME EMNE:

Som kunde modtager man mellem 50 og 150 kroner for den elektronik, man indleverer. Pengene kan ikke tages med hjem i kontanter, men skal bruges på andre produkter hos Power.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.