Europa-Kommissionen har offentliggjort den årlige rapport Digital Economy and Society Index 2021, som blandt andet viser, hvor godt de enkelte EU-lande klarer sig i forhold til udrulning og anvendelse af digital infrastruktur via for eksempel bredbånd eller mobile netværk. Rapporten viser, at Danmark samlet set er nummer 1 ud af de 27 medlemslande.
Det er en forbedring i forhold til sidste år, hvor Danmark måtte “nøjes” med en tredjeplads.
Årsagen er blandt andet en god bredbåndsdækning, og at de nødvendige frekvenser er til rådighed for den igangværende 5G-udrulning. Dermed har danskerne samlet set den bedste adgang til digital infrastruktur af alle landende i Europa.
Artiklen fortsætter efter annoncen


