Danmark skal beholde sit digitale europamesterskab. Derfor har regeringen og partierne bag teleforliget fra 2018 tirsdag indgået en ny telepolitisk aftale. Den har en målsætning om, at 98 procent af alle bolig- og virksomhedsadresser herhjemme skal være dækket med en infrastruktur, der kan levere 1 Gigabit/s i downloadhastighed i 2025. Altså om bare fire år.
Den nye aftale skal sikre, at Danmark også i fremtiden vil være på en europæisk førsteplads inden for udrulning af digital infrastruktur. En position Danmark indtager i Europa-Kommissionens årlige rapport om digitaliseringen i EU, som udkom den 12. november 2021. Klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen, siger:
– Hvad enten vi taler borgere eller virksomheder er adgang til hurtigt, velfungerende internet fuldstændigt afgørende i vores hverdag. Jeg er glad for, at vi med denne aftale har stadfæstet rammerne for den fortsatte udrulning af digital infrastruktur.
Bag aftalen står Regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.
Som noget nyt skrives det ind i aftalen, at telepolitikken også skal understøtte den grønne omstilling.
Desuden suppleres bredbåndsmålsætningen, som tidligere lød på, alle danskere skal have adgang til minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020. Det udbygges til, at 98 procent af alle bolig- og virksomhedsadresser skal være dækket med en infrastruktur, der kan levere 1 Gigabit/s i downloadhastighed I 2025. De resterende 2 procent skal have adgang til minimum 100/30 Mbit/s.
To procent fra at være god nok
Selvom aftalen grundlæggende er god, så er den to procent fra at være god nok, mener Landdistrikternes Fællesråd.
– Hvis man slår sig op på, at Danmark skal ligge i front i europæisk sammenhæng, så skal 2 procent svarende til ca. 50.000 af de danske husstande og virksomheder altså ikke stilles ringere end resten af landet. Det vil gå ud over borgerne i landdistrikterne, hvor problemet med markedssvigt er størst. Det siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd. Han fortsætter:
– Der er tale om mange tusinde borgere i landdistrikterne, som bliver ladt i stikken med den her aftale. Der er direkte tale om digitale A og B-hold, og nu ser det ud til, at landdistrikterne i fremtiden risikerer at blive nedprioriteret grundet den todelte bredbåndsmålsætning.