Danmarks største ladeoperatør, Clever, fordobler ambitionen fra 10.000 til 20.000 offentligt tilgængelige ladepunkter inden udgangen af 2025. Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse. I dag har Clever 2.835 offentligt tilgængelige ladepunkter i Danmark.
– Når nu elbilsalget stiger til nye højder, hæver vi ambitionsniveauet yderligere og sætter endnu mere fart på udrulningen af ladepunkter. Nu er ambitionen 20.000 inden udgangen af 2025. Det kan lade sig gøre, fordi vores abonnementsmodel og vores ejerform gør det muligt at investere al vores omsætning i at udvikle infrastrukturen, fortæller direktør Casper Kirketerp-Møller.
Samtidig hæver ladeoperatøren ambitionen for antallet af lynladere, der skal etableres ved trafikale knudepunkter i hele landet. I løbet af året skal antallet tidobles til flere end 400.
Artiklen fortsætter efter annoncen

