I mere end et halvt århundrede er Ford Mustang-opskriften forblevet uændret. En køler med Mustang-logo gemte på muskuløs V8-motor, pakket ind i mindst lige så muskuløs styling. Men Ford Mustang Mach-E er en helt anden historie. Det er en elbil og det er der mange, der ikke kan forlige sig med.
Ikke mig. En uge med Fords første rigtige elbil har gjort mig blød i knæene. Her er en bil der både ser godt ud, er sjov at køre og giver dig masser af nye venner på ladestationerne. For Mustang-logoet tiltrækker simpelthen nysgerrige blikke, som fluer om en … kirsebærkage. Og der er rigeligt af dem, Mustang-logoerne, altså …
Der er godt nok langt fra Steve McQueens klassiske Mustang i filmen Bullit til den elektriske SUV, der bærer det hæderkronede navn nu. Det er ikke nogen sportsvogn; i stedet skal den konkurrere mod familiebiler som Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq iV, Tesla Model Y og Audi Q4 e-tron.
Artiklen fortsætter efter annoncen





