”I love a car chase”
Vi er ikke engang tre minutter inde i Preachers anden sæson før skærmen skifter til grindhouse-grynet og vores tre hovedpersoner er midt i en kombineret biljagt og Come On Eileen-fællessang (”It’s a shite song”).
Sømmet i bund og håret tilbage
Det er som om showrunnerne Seth Rogen og Evan Goldberg, der også har instrueret, vil slå meget tydeligt fast, at de folk, der klagede over, at første sæson tog den lige lovligt meget med ro, godt kan spænde sikkerhedsbæltet og læne sig tilbage i sædet, for nu sker der noget.
Biljagten bliver til en højlydt, stilistisk og virkelig blodig skudduel mellem politiet og den mystiske cowboy, der forfølger Jesse (Dominic Cooper), Tulip (Ruth Negga) og Cassidy (Joseph Gilgun). Måske brændte Rogen og Goldberg halvdelen af sæsonens budget af på de første fem minutter, men hvis man frygtede stilstand oven på sidste sæsons eksplosive slutning, så er frygten hermed manet til jorden.
Jagten på Gud – afsnit 1
En anden anke kom fra kendere af tegneserieforlægget, der manglede at visse vigtige ting, begyndte at ske. Jeg nævnte det ikke i min anmeldelse af første sæson, fordi det virkede som om, at serien behandlede det som lidt af et mysterium. Men da der simpelthen står ”Jagten på Gud – dag 1” på skærmen tre sekunder inde i premiereafsnittet, så kan jeg vist nok godt afsløre, at tegneserien Preacher handler om Jesse Custer – udstyret med den magt det giver at tale med Guds stemme – der jager Gud på tværs af USA.
TV-seriens sidste store begivenhed skete i tegneseriens første nummer, så derfor er det ikke underligt, at folk, der kender historien, frygtede at den magelige stilstand i den lille Texanske by var et tegn på, at tv-serien enten ikke turde eller ikke havde råd til seriens roadtrip.
Og derfor virkede første sæsons fokus på byen Annville og dens beboere som en sært stillestående prolog. Godt nok introducerede den nogle personer fra senere i tegneserien, og det lykkedes at gøre Odin Quincannon (Jackie Earle Haley) til en interessant modstander. Men samtidig virkede det også som om serien ville introducere de mere outrerede og fantastiske elementer i et lidt mere mageligt tempo end tegneserien gjorde, for at ikke at skræmme det noget bredere publikum en tv-serie kræver for at overleve.
Road movie i muskelbil
Men som sagt så bliver det magelige tempo skudt ud af vinduet og i hvert tilfælde i de to afsnit, vi har set, er der dømt amerikansk road movie i muskelbil.
Vores tre hovedpersoner er flettet ind i et kompliceret trekantsdrama og selv om de er på samme mission, så svæver det også i det uvisse, hvad de hver især vil gøre, hvis det lykkedes dem at finde den, viser det sig, jazzelskende Alfader.
Det hele kompliceres af, at de to engle, der havde fået til opgave at tilbageskaffe den magiske gudestemme (Genesis), der er opstået som resultatet af foreningen af en engel og en dæmon, og som nu har taget bolig i Jesse. I første sæson lavede de en aftale med den usårlige, utrættelige og nådesløse Saint of Killers (Graham McTavish), der nu har alverdens motivation til at dræbe Jesse og enhver, der står i vejen.
Dødstallet stiger og kropsdelene flyver
Det er der ret mange der gør alene i de to første afsnit. Og her kan man anfægte, at seriens humoristiske tilgang til at sprede blod, afrevne lemmer og indre organer i kølvandet på møderne med den Terminatoragtige overnaturlige dræber sætter vores tre nogenlunde sympatiske hovedpersoner i et lidt dårligt lys. De er noget mere villige til at lade tilfældige forbipasserende betale prisen for deres gerninger eller bare deres langtsomtopfattende forståelse for, hvad de er oppe imod.
Det er måske forståeligt nok med den skødesløse irske vampyr Cassidy, men det passer ikke helt så godt på Tulip og præsten Jesse, der i første sæson demonstrerede, at han generelt prøvede at gøre det rette, selv om det ikke altid gik godt – og i visse tilfælde, som når han eksperimenterede med sine nyfundne kræfter, gik virkeligt sende-uskyldige-til-helvede-dårligt.
Vold uden konsekvenser
Men her er volden i nogen grad uden konsekvenser, og selv om vi f.eks. ser glimt af eksplosionen, der udslettede en hel by i sidste sæson, så er dette tab heller ikke noget, der afstedkommer meget mere end et skuldertræk. Måske skyldes denne lidt selvmodsigende karakterskildring blot lidt usikker historiefortælling fra seriens bagmænd, der pludselig synes at have fået travlt med at sætte historien i bevægelse.
Seth Rogen og Evan Goldberg instruerer som en mindre selvsikker Quentin Tarantino med større fokus på optrin og mindre på historie. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting – de to første afsnit byder på spektakulære og underholdende optrin, om de fører nogen steder hen, vil de resterende 11 afsnit vise.
Noget der helt sikkert virker er den visuelle stil og brugen af farver i Texas øde natur samt samspillet mellem de tre hovedpersoner – her er humoren i skabet og dialogen skarp, hvad enten de diskutere omskæring, kvaliteten af Dexy’s Midnight Runners eller hvad fri vilje egentlig indebærer i forhold til Gud.
Kaotiske Cassidy og selvstændige Tulip
Jesse, Tulip og Cassidy er velspillede af de respektive skuespiller. Særligt Gilgun er et fund som den kaotiske Cassidy, og den selvstændige Tulip står faktisk stærkere i tv-serien end hun gjorde i Garth Ennis’ og Steve Dillons tegneserieforlæg. Den Oscarvindende Ruth Negga er et fund til rollen. Dominic Cooper er noget svagere som titlens Preacher, men der er tid nok til at udvikle karakteren – et enkelt dramatisk kig på en kiste i bunden af et akvarium giver i hvert tilfælde denne tegneserielæser et håb om, at vi i denne sæson kommer på besøg i Jesse Custers fortid.
On the road again
Anden sæson af Preacher fyrer godt op under kedlerne og byder på nogle forrygende scener. Humoren er stadig tilstede og den bloddryppende vold er skruet op på 11 – denne sæson er tre afsnit længere og med den fart, den har fået, så er vi spændt på, hvor jagten på Gud fører de tre hen og hvilke nye karakterer, de møder på vejen. I slutningen af andet afsnit er de på vej til New Orleans – en altid interessant by, som har dannet ramme for mange film og tv-serier, hvor Tulip tydeligvis har en fortid, hun ikke mindes med ubetinget glæde. Det skal nok blive eksplosivt, når de tre venner og deres morderiske forfølger ankommer til The Big Easy.
Preacher sæson 2 (og 1) kan ses på Viaplay hver tirsdag. Første afsnit havde premiere 27. juni.