Elektronik

Beoplay E8 får trådløs opladning

Beoplay E8

Bang & Olufsen har overhalet Apple indenom og lanceret Beoplay E8 version 2.0 med et etui, der giver trådløs opladning. Nu kan du oplade de trådløse in-ear hovedtelefoner ved at placere etuiet på en trådløs opladerplade. Etuiet kan også købes separat, så ejere af den første version af E8 – som vi har anmeldt her – kan få trådløs opladning.

Opladerpladen er, ifølge pressemeddelelsen “fremstillet i luksuriøse materialer som børstet aluminium og okselæder i høj kvalitet, der med årene får en smuk patina”. Den trådløse opladerplade kan oplade både Beoplay E8 2.0 og mobiltelefoner. Den understøtter både almindelig opladning (5 watt) og hurtig opladning (10 watt).

B&O’s nye opladerplade kan både bruges med Beoplay E8 2.0 og mobiltelefoner.

Den trådløse opladerplade vil være tilgængelig i farverne sort, Indigo Blue, Natural og Limestone, men den vejlendede pris er endnu ikke offentliggjort. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Etui med tre fulde opladninger

Det trådløse oplader-etui indeholder nu tre fulde opladninger, som giver op til 16 timers spilletid. Dette er en forbedring i forhold til originalens 12 timer. En indikator på etuiets forside viser status for opladning, mens tre indikatorer på bagsiden viser, hvor mange opladninger der er tilbage i etuiet. Etuiet er desuden udrustet med et USB-C stik til opladning med kabel.

MERE OM SAMME EMNE:

Beoplay E8 2.0 leveres med et trådløst opladeretui, fem øretips og et UBS-C kabel. Hovedtelefonerne lanceres i farverne sort, Indigo Blue, Natural og Limestone til en pris på 2.750 kroner. De burde kunne findes på hylderne den 14. februar.

Separate venstre og højre ørestykker til Beoplay E8 2.0 kommer til at koste 950 kroner, mens det trådløse oplader-etui vil kunne fås for 1.500 kroner. Den trådløse opladerplade, det trådløse oplader-etui og separate ørestykker til Beoplay E8 2.0 er i handlen fra april 2019.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.