×
ElbilerTophistorie

Billig VW ID.2 kommer også som SUV

Volkswagen har vist den første teaser for SUV-udgaven af den billige ID.2, der i øvrigt kan beses med egne øjne i København i disse dage.

I disse dage kan man komme helt tæt på den spændende konceptbil Volkswagen ID.2all, der inden for de næste par år bliver til den billige ID.2. En bil, der skal koste under 200.000 kroner. Den har et design, der trækker på gamle VW-dyder og minder i virkeligheden meget om en Polo. Den har da også samme dimensioner, men indvendigt vil den have plads som en Golf.

Bilen er udstillet i Volkswagens City Studio, der ligger på Rådhuspladsen i København. Det er en camoufleret udgave; til gengæld kan man se ind i bilen. Det kunne man ikke, da iNPUT var til præsentation af ID.2all i marts måned.

ID.2 er tænkt som en elbil “til alle”. Og VW har tydeligvis store forhåbninger til den. Ikke alene kommer den i en GTI-udgave – inden da, i 2026, kommer den også som en SUV. Det afslørede tyskerne på X (tidligere Twitter) i forbindelse med at bilen kom til København.

“Første kig på ID.2all SUV, broderen til ID.2all. SUV-udgaven kommer i 2026,” skriver Stepan Rehak, der er design-talsmand for Volkswagen personbiler.

Vil du kaste et blik på ID.2all, mens den er i København, skal du besøge City Studio mellem den 16. og den 20. december, hvorefter bilen tager videre på sin turne.

Læs også: VW ID. 2all – Er den både billigere og bedre end ID.3?

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.