Den er ventet med spænding, men vi må måske væbne os med ekstra tålmodighed. Ifølge tyske medier vil Volkswagen nemlig udsætte produktionsstarten på den billige ID.2 til 2026. Oprindeligt var planen, at den skulle starte i 2025.
Årsagen er ifølge de tyske medier, at EU har slækket på de såkaldte Euro 7-regler. Det betyder nemlig, at Volkswagen og andre bilproducenter må fortsætte med at sælge fossilbiler længere tid end forventet.
VW og andre europæiske bilproducenter havde forventet, at de ikke længere ville være i stand til at sælge små fossilbiler rentabelt ved udgangen af årtiet på grund af skrappere Euro 7 anti-forureningsregler. Efter kraftig lobbyvirksomhed fra industrien er EU-landene dog blevet enige om ikke at ændre de eksisterende Euro 6-testbetingelser og emissionsgrænser for person- og varebiler. Det betyder, at små fossilbiler fortsat kan bygges uden dyre opgraderinger, der ville gøre dem urentable.
Artiklen fortsætter efter annoncen

