×
TeknologiTophistorie

Boligkøbere fuppet til at indgå el-aftaler

Fire ejendomsmæglere, fire elselskaber og et softwareselskab er dømt for at fuppe boligkøbere til at indgå nye el-aftaler

En række ejendomsmæglere og elselskaber har været lidt for kreative i deres jagt på penge. Ja, de har faktisk direkte fuppet en række boligkøbere, slår Forbrugerombudsmanden fast. I fællesskab har de nemlig vildledt boligkøbere til at underskrive et bilag til købsaftalen om persondata. Bilag som i virkeligheden var nye el-aftaler.

Ejendomsmæglernes interesse ligger i at få boligen solgt, så de kan få udløst deres honorar fra sælger. Alligevel sker det ofte, at ejendomsmæglere ønsker en endnu større del af kagen og derfor indgår aftaler med eksempelvis el-selskaber, om at skaffe nye kunder mod en provision.

Uheldigvis er resultatet, som det er tilfældet i denne sag, at boligkøberne snydes.

Flere utilfredse boligkøbere har sendt en klage til Forbrugerombudsmanden over at være blevet tilmeldt nye el-aftaler uden deres samtykke. På den baggrund har Forbrugerombudsmanden nu afgjort, at de fire ejendomsmæglere, fire elselskaber og et softwareselskab har handlet i strid med markedsføringsloven.

Mæglerne har i sagen benyttet et bilag om persondata som tjekliste for valg af el-leverandører. Ejendomsmægleren vælger et el-selskab, som boligkøberen skal skifte til i forbindelse med handlen, men uden at give besked til køber.

– Ofte er disse nye aftaler, som bliver indgået af ejendomsmæglere, både dyrere og dårligere end den oprindelige aftale. Det er et stort problem, og det sker i hele landet, fortæller Niels Erlandsen, der er advokat og formand for Danske Boligadvokater.

Forbrugerombudsmanden har meddelt, at fire ejendomsmæglere (Home Amagerbro/Islands Brygge, LokalBolig Lyngby/Virum, Home Solrød og Place2Live Fredericia) samt en softwareleverandør (Mindworking) ikke har udvist god skik. Elselskaberne er ikke nævnt ved navn.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.