Konkurrenten Xpeng var hurtigt ude og love, at deres priser ikke steg på trods af EU’s kinatold. Nu kommer en anden stor kineser med samme melding, nemlig BYD. Begge selskaber “æder” selv afgiften og underminerer dermed hele grundlaget for den øgede told på biler fra Kina.
Ekstratolden blev vedtaget med tilbagevirkende kraft i juli, for at straffe de kinesiske bilproducenter, der modtog statsstøtte og dermed kunne sælge bilerne billigere end de europæiske bilproducenter. BYD stod til en ekstra afgift på 17,4 procent oveni i de eksisterende ti procent.
– Siden vi først hørte om mulige toldstigninger, har vi arbejdet hårdt for at sikre, at priserne på vores elbiler ikke ville blive påvirket. Derfor er vi meget glade for at kunne meddele, at vi fortsætter med de nuværende priser, også ved fabriksbestillinger, siger Søren Møller Pedersen, Country Director hos BYD Danmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

