Når danske privatbilister køber ny bil, vælger langt de fleste nu el. Faktisk går mere end otte ud af ti nye privatbiler på strøm.
Normalt kigger vi som medie på det samlede bilsalg – altså både biler købt af virksomheder og privatpersoner. Men ser vi udelukkende på privatkøbene, tegner der sig et markant billede: Elbilen har trukket fra konkurrenterne i overlegen stil.
I fjerde kvartal 2024 blev der indregistreret 16.282 nye privatbiler i Danmark. Af dem var hele 13.212 elbiler. Det svarer til 80,5 procent. Til sammenligning blev der kun indregistreret 190 dieselbiler – et tal, der nærmest er symbolsk.
Artiklen fortsætter efter annoncen

