Med 3.050 solgte elbiler i august måned udgjorde elbiler hele 19 procent af det totale bilsalg. Det er den højeste andel på en kalendermåned nogensinde, og den store eksplosion vækker begejstring hos ladeoperatøren E.ON.
– Jo flere elbiler vi får på vejene, jo mere opladning har bilerne brug for. Derfor udvider vi vores ladenetværk med flere lynladere. I første omgang sætter vi 24 nye lynladere op – både på nogle motorvejsplaceringer til de mange, der krydser landet ferier og på helligdage. Men vi sætter også lynladere op i de større byer, som supplement til vores byladere, fortæller Pär Möller, Nordisk Direktør for eMobility hos E.ON.
Lynladerne, som sættes op i løbet af 2022, bliver placeret dér, hvor selskabet ud fra deres data kan se, at de fleste i forvejen oplader rigtig meget. Altså der, hvor behovet for hurtig opladning lige nu er størst.
Artiklen fortsætter efter annoncen

