Alle, der kender bilmærket Byd rækker hånden op? Nå, ingen? Producenten gør ikke meget væsen af sig på disse breddegrader, men globalt er Byd en af verdens største bilproducenter – og nu forbereder mærket sig til en større europæisk lancering. I første omgang Norge, men på sigt kan Byd også blive relevant for danske bilkøbere.
– Vi vil evaluere, hvordan Norge klarer sig, og på længere sigt er vores mål at udvide salget af personbiler uden for Norge, siger Isbrand Ho, leder af Byd i Europa, til svenske Vi Bilägere.
Den første model, der sendes til Europa, er SUV’en Byd Tang EV600, der skulle have en rækkevidde på omkring 500 kilometer ifølge den (temmelig utroværdige) NEDC-måling. I virkeligheden er rækkeviden nok nærmere under 400 kilometer.
Artiklen fortsætter efter annoncen




