Elbiler

Ford viser ny elbil frem den 10. juli

Den nye model er baseret på Volkswagen Gruppens platform. Det bliver en sporty crossover og den får muligvis Ford Capri navnet.

Ford Capri
Den originale Ford Capri (foto: Ford)

Den 10. juli vil Ford løfte sløret for en ny elbil, der lige som Explorer skal produceres i Tyskland. Lige som Explorer vil den være baseret på Volkswagens MEB-platform, men det vil være en sporty crossover – og så genopliver den muligvis Ford Capri navnet. Det skriver Automotive News Europe.

Den nye model skal, lige som Explorer, samles på fabrikken i Köln og de to modeller vil være “i familie” ligesom ID.4 SUV’en og ID.5 crossover coupeen. Vi kan altså sandsynligvis se frem til en bil med en rækkevidde på 500+ WLTP-kilometer og 286 heste. 

Prisen vil også komme til at ligge i det samme leje, hævdes det. Herhjemme starter prisen for Ford Explorer på 340.000 kroner for Long Range-udgaven, der har en rækkevidde på op tl 602 WLTP-kilometer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Billeder af en camoufleret udgave af den nye “Ford Capri” spredtes allerede i november sidste år. Ford har ikke bekræftet navnerygterne.

MERE OM SAMME EMNE:

Ford Capri så oprindeligt dagens lys i 1968. Den var designet af Philip T. Clark, som også var involveret i designet af Ford Mustang. Sidste produktionsår for Capri var 1986 og da var der blevet fremstillet mere end 1,8 millioner eksemplarer.

Læs også: Ford genovervejer at droppe fossilbilerne.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: