På det seneste har flere Tesla’er været involveret i uheld, hvor ejerne i vid udstrækning har benyttet sig af bilens “Autopilot” funktion på en uhensigtsmæssig måde. I flere tilfælde er ulykkerne endt fatalt – ofte for føreren selv. Nu er den første rapport kommet om et uheld i marts måned med en Model X, og den viser – ikke overraskende – at ulykken reelt var førerens egen skyld.
Autopilot i næsten 19 minutter
Ulykken, der skete d. 23 marts i Californien, skete efter føreren i 18 minutter og 55 sekunder havde ladet autopiloten styre bilen. Undervejs, siger rapporten, havde han fået to visuelle og en audio advarsel om at placere hænderne på rattet. Det lader altså til, at føreren nærmest har siddet og lavet noget andet, mens bilen “passede sig selv”.
Fulgte bilen foran indtil uheldet
Bilen var sat til at køre 75 mph (120 km/t) og fulgte efter bilen foran – der holdt sig nogenlunde stabilt på 65 mph (106 km/t) – indtil den pludselig, af uvisse årsager, besluttede sig for at stoppe med at følge efter. I stedet styrede den kraftigt til venstre ca. 7 sekunder før den brager ind i autoværnet og derefter rammer to andre biler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

