Teslas mest omtalte førerassistent er rykket tættere på Danmark. Men når Full Self-Driving en dag bliver åbnet herhjemme, bliver det ikke en gratis opgradering. Tesla gør klar til abonnement. Tesla har nu sat en dansk pris på Full Self-Driving Capability. Prisen lyder på 750 kroner om måneden – men selve funktionen er stadig ikke tilgængelig i Danmark.
Dermed kan danske Tesla-ejere allerede nu se, hvad det kommer til at koste, hvis og når Teslas mest avancerede førerassistent bliver godkendt til brug herhjemme. Og det er ikke småpenge. 750 kroner om måneden svarer til 9.000 kroner om året for en funktion, der stadig kræver, at føreren holder øje med bilen hele tiden.
Tesla skriver selv, at Full Self-Driving (Supervised) “endnu ikke er tilgængelig”, og at lanceringen afhænger af både teknisk udvikling og myndighedsgodkendelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

