Teknologi

Gemini opdateret med skræddersyet AI-sparring og fotorealistiske billeder

Google har føjet den nye funktion Gems til sin chatbot Gemini. Samtidig bliver Geminis funktion til billedgenerering, Imagen, tilgængelig på dansk.

Gemini

Fremover kan du nemmere skabe og følge et personligt løbeprogram, lære om fysikkens love eller få hjælp til at kode en hjemmeside. Google har lanceret funktionen Gems til sin chatbot Gemini. Med Gems kan man udvikle profiler som eksempelvis din egen løbecoach, sproglærer eller kodningsekspert. På den måde skal man kunne vælge og skifte mellem profiler, som målrettet hjælper med at udføre specifikke opgaver. 

Du kan tilpasse profilerne helt til dine behov. Med løbetræneren kan du eksempelvis sætte specifikke mål og vælge, om træneren skal motivere dig ved at være opmuntrende eller mere kommanderende. 

– Generativ AI rummer utallige muligheder for at udvikle nye kompetencer eller få hjælp til at udføre komplekse opgaver. Med Gems kan man nu nemmere tilpasse Gemini til specifikke behov. Professionelt kan en profil hjælpe brugerne med at analysere komplekse rapporter, mens de privat kan få træningsprogram frem mod en halvmaraton, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fotorealisme på få sekunder

Google har også opdateret billedfunktionen Imagen. Den nye model gør det muligt at skabe billeder med en højere grad af fotorealisme end tidligere. I samme ombæring indgår Imagen nu som en funktion i Gemini på tværs af alle sprog, herunder dansk.

MERE OM SAMME EMNE:

Udrulningen begyndte onsdag og ruller ud på danske telefoner over de kommende par uger. Fremover kan Gemini således levere billeder af alt fra fotorealistiske landskaber, over oliemalerier til kreative, sjove gengivelser af bygningsværker. Alle billederne får i den forbindelse det virtuelle vandmærke SynthID, så man kan identificere, at billedet er skabt af kunstig intelligens. 

Imagen 3 bliver en del af samtlige versioner Gemini – både den gratis og betalte – og på dansk. Men når det gælder generering af billeder af personer, sker det udelukkende via betalingsversionen Gemini Advanced, og foreløbig kun på engelsk.

Læs også: Gemini skal gøre Google Home intelligent.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER